Fantastisk, intet mindre end fantastisk:

Politikens altid skarpsindige lederskribent Lars Trier Mogensen påkaldte sig min opmærksom, da jeg i dag bladrede igennem Politiken.dk’s debatspalter.
Med udgangspunkt i den norske valgkamp og Fremskrittspartiets valgløfter, drager Lars Trier den danske parallel og mener bl.a., at “DK er dopet på en olierus”:

“I løbet af snart otte år har VK-regeringen brugt engangsindtægterne på i alt 187 mia. kr. som buffer – for at få en ellers uholdbar økonomisk politik til at hænge sammen.
En stor del er ganske vist blevet brugt på at afdrage statens gæld, men uden de mange oliepenge ville bluffnummeret for længst være blevet afsløret.
Uden alle nordsøpengene ville VKO-blokken have været nødt til at hæve skatterne eller at skære drastisk i velfærden.”

Læs resten af indlægget her.

Når klimatopmødet COP15 rammer en grå, dansk decemberhovedstad, udfyldes et hidtil uset antal danske og skånske hotellers ordrebøger af Klimaministeriet.

Det har betydet en enorm udfordring for Klimaforum09, det alternative klimatopmøde, der finder sted i samme periode. De har simpelthen ikke nok sovepladser.

En ny måde at løse denne udfordring blev spottet på min radar under dette års Roskilde Festvial. Her blev jeg spurgt, om jeg havde mulighed for at hjælpe med en soveplads i december. Organisationen, der charmede sig frem på Dyrskuepladsen, hedder New Life Copenhagen.

New Life beskriver sin egen eksistensberettigelse således:

“NEW LIFE COPENHAGEN skaffer danske sovepladser til besøgende klimagæster under FN’s Klimatopmøde (COP15) i København fra 7. til 18. December 2009.
De mange besøgende kommer fra hele verden for at diskutere klimaløsninger i København, og da alle hoteller er booket, har de ingen steder at bo uden din hjælp.”

Jeg har jo ganske let ved at hjælpe, og forleden blev jeg så mindet om min gode vilje.
Idéen forekommer stadig genial! Det appellerer enormt til den afmagt, jeg ofte føler over for, hvad man egentlig selv kan gøre for miljøet, når cykelturen er overstået og skånevasken lagt til side. Her kan jeg rent faktisk bane vejen for politiske forandringer, fordi jeg hjælper med at sprede et indspark i den ‘etablerede’ miljødebat; også selvom jeg ikke nødvendigvis er enig med min kommende gæsts holdninger.

Tusindvis af lejligheder står tomme i Københavns nye bydele, og det gør de formentlig stadig i december.
Med andre ord er det op til den enkelte borger, dig og mig!

Vågner sent op af dagen, da natten bød på både bartenderier og basrytmer sammen med 300 festhungrende bureaukrater. Det eneste, der giver mening på øverste etage, er en kop stærk, etiopisk tjære og Politiken.

Jeg bliver hevet tilbage til virkeligheden og mindet om, hvor ubetydelige sådanne små bump på hverdagens grussti er sammenlignet med den såkaldte værdikamp i dagens Danmark. Nuvel, det var højrefløjen, der lod sin mørkeræd agere kompas og døbte det værdikamp (eller kulturkamp eller omvendt, som bl.a. Klaus Rothstein kunne konstatere tilbage i 2005), men det varmer mit hjerte, når jeg kan konstatere en udtalt modstand – både på gaderne og i medierne. Hylder jeg dermed en konfrontatorisk debatkultur, hvor det i lige så høj grad handler om dem og os, som tilfældet er i den Christianborgske smeltedigel? På ingen måder, men det er sgu vigtigt, at man står ved sine holdninger og slår fra sig, når man gennem snart ti år tydeligvis har talt for døve ører.

Måske ikke tilfældigt var det kvinderne, der viste vejen både i gårsdagens og dagens debatsektion.

Politiken d. 20/08-09:
“Den mentale burka holder fremmede ude – uanset om de har dansk statsborgerskab eller ej – ude af institutioner, arbejdspladser og venskaber. Og med begrænset kontakt til fremmede indskrænkes horisont og forståelse.” (link kommer op så snart, Politikens debatredaktør får fingeren ud)
- Karen McLean, ph.d., oversætter.

Politiken d. 19/08-09:
“I Anden Verdenskrig var det ikke regeringen, der reddede Danmarks ære, men først civilt ulydige enkeltindivider og senere i 1943 en hel civilbefolkning, der sagde ’Nok er nok’ og gik i generalstrejke.
Men selv i fredstid, selv i et velfungerende demokrati, er der tidspunkter, hvor politikerne ikke er de bedste til at varetage et lands langsigtede interesser.
For politikerne er nødt til altid at tænke på næste valg, er nødt til at spekulere i mandat- og magtkonstellationer. Det er derfor kun de færreste politikere beskåret at kunne have en langsigtet horisont, at sætte landets interesser før de partipolitiske.
Det er ingen hemmelighed, at regeringen lige siden 2001 for magtens skyld har solgt hele Danmarks udlændingepolitik til et yderligtgående populistisk menneskesyn.” (læs hele kronikken her)
- Janne Teller, forfatter.