Vest for Esbjerg ligger en lille ø, et fantastisk paradis, hvor dagene går med blot tre kvarter i timen, og de vigtigste opgaver simpelthen består i at slappe af, så man tror det er løgn.
Hvis ikke det reddede min sommer, så gav Fanø den i hvert fald en saltvandsindsprøjtning af karakter.

Inden samtlige af hestene på Dionysos’ firspand blev sluppet løs og galopperende trampede mere end 100.000 menneskers hjerneceller til en skvulpende, novemberfarvet mosebryg af røg, alkohol, vuggende rytmer og et tiltrængt afbræk fra ligusterhækkens omklamrende favntag, nåede jeg desuden en tur langt op i det høje nord.
Johannes V. Jensen skriver i sin episke myte Sommersolhverv [...]