Aldrig ni til fem. » Kultur og andet bras

Daggry

marcuslantz — Wed, 01 Feb 2012 21:54:09 +0000

Spioner dør ved daggry. Surfere og andre livsnydere er på vej til stranden eller triller hen over stenbroen på fire hvislende hjul. OH DAWN er københavnsk tøjmærke, der henter sin inspiration fra surf- og skatekulturen og i øjeblikket laver larm i gaden. Som opmærksomme læsere vil huske, fortalte Rasmus Bak fra Libertine-Libertine, at de til sommer lancerer et samarbejde med netop Oh Dawn. Skønt ser det i hvert fald ud, og kom så ikke her og sig, at det kolde danske vintervejr skulle forhindre alle vi kontorgrå skriveblokader og andre neurotikere i at kaste sig i bølgen blå.

Også bragt på euroman.dk

Det frie valgs ufrihed

marcuslantz — Thu, 26 Jan 2012 19:44:52 +0000

Jeg tunede forleden ind på Radio24syv og Center for Vild Analyse, der i dagens anledning havde inviteret den slovenske filosof og sociolog Renata Salecl i studiet.
Jeg har aldrig været en ørn til den filosofiske eller sociologiske historie, men udsendelsen var interessant, fordi den satte ord på mange af de umiddelbare paradokser, hverdagen forekommer at byde på; at vi midt i vores stræben efter succes bydes en masse valg (lige fra hverdagens mere eller mindre trivielle indkøb til valg af livsledsagerske, uddannelse, job etc.) ikke altid opdager, at vores såkaldt frie valg slet ikke er så frit; i hvert fald forekommer graden af forvirring (og stressrelaterede sygdomme) i dagens Danmark ikke at pege i den retning. Når vi dermed opfatter alle livets muligheder som betinget af de valg, vi selv træffer, er vi måske i virkeligheden blinde for andre af livets strukturer.
Ikke overraskende er Salecl i sin seneste bog ’Valgets tyranni’ (eng. The Tyranny of Choice) kritisk over for kapitalismen og en klassisk liberalistisk tilgang til individets uforbeholdne (ud fra rationelle kalkyler, naturligvis) valgmuligheder. Men når man har sagt A, må man også sige B; når man har sagt Salecl, må man givetvis også nævne en liberal tænker som John Rawls (filosoffer derude; råb vagt i gevær, hvis jeg er helt gal på den), men set i lyset af de seneste 15 års forbrugsfest og efterfølgende krise bør hendes tanker også vække genklang, hvad de da også gør – ellers var jeg næppe stødt på hende.

“Now similarly today we have an ideology, especially this ideology of choice, which forces us to percieve ourself being guilty for the failures in our life, especially our professional life” og meget mere fortæller Salecl i denne animation fra RSA (Royal Society for the encouragement of Arts, Manufactures and Commerce), som giver en god forståelse for hendes syn på verden anno 2012.

I øvrigt var Salecl tidligere gift med sin landsmand, den marxistiske filosof Slavoj Žižek. Deres barn må enten rende forvirret rundt resten af livet eller måske slå sig op som en stor liberalistisk tænker; så kan man da tale om forældreoprør.

Bogen er blandt andet anmeldt hos The Economist, The Guardian, og i vores egen andedam hos Information. Spændende læsning – den vil jeg forsøge at få fingrene i.

Euroman

marcuslantz — Tue, 10 Jan 2012 22:48:57 +0000

Ud over fremragende små fix til hverdagens hvide abstinenser (!) bringer Euroman også nogle af de glimrende artikler fra det trykte magasin på nettet; naturligvis med behørig forsinkelse, så abonnenterne ikke løber væk, hvilket ikke nødvendigvis behøver betyde, at aktualiteten går helt fløjten. Fornøjelsen i hvert fald slet ikke. Se blot her:

Illustration: Rasmus Meisler

Det kunne være Jens Vilstrup, der midt i tårer, brækdruk og sex gør status og spørger: “Hvad sker der for dansk tv?“
»Du havde selv meldt dig, og du skulle eddermame ikke rende rundt og tro, at det var en badeferie, det her. Du skulle skrælles ned til en simpel, dyrisk grundfølelse, seerne kan forholde sig til, din skidesmukke, skideirriterende Aalborg-pige. De var så trætte af alt dit lillepige-shit og ”Hold da kæft for nogle white-trash-sko,” du i øvrigt havde på.«

Illustration: Michael Rytz

Det kunne være Mads Brügger, der følger navnebroder Holgers forunderlige rejse “Med Klub Jet i Istanbul“.
»Jeg ønsker ikke at begå et karaktermord på ham. Men faren for det uagtsomme manddrab ligger selvfølgelig og lurer i horisonten, og jeg kan ikke garantere, at du ikke alligevel sidder tilbage ved vejs ende og tænker, at Mads Holger er skingrende skør.«

Foto: Jeanne Kornum / Scanpix

Eller det kunne være Anne Sofie Kragh, der tegner portrættet af forføreren Per Mikael Jensen.
»En af Per Mikael Jensens store hobbyer er logistik. Han mener, at hvis han fik lov at tilbringe en uge i en lufthavn, ville han kunne sørge for, at der ikke længere var kø ved paskontrollen.«

Velsagtens et øjebliksbillede af dansk journalistik, når det er allerbedst.

Slow down

marcuslantz — Sun, 01 Jan 2012 13:18:35 +0000

Det meste af den vestlige verden er nedsunket i 1. januars kollektive døs, men når verden atter suser forbi, og alt omkring en alligevel sagtner farten og fortaber sig i slow motion; øjnene misser mod sollyset, der endnu ikke har klatret op over bakkekammen; det suser for ørerne, selvom den indre trykkoger ikke bobler; så dans som den kære Matthew:

Via Charles Bergquist.

Manfred

marcuslantz — Mon, 26 Dec 2011 23:25:19 +0000

… er navnet på en lille restaurant i Jægersborggade. Storebroren Relæ er efter sigende mere eksperimenterende, mens Manfred holder sine ben mere solidt plantet på jorden, den nordiske vel at mærke. Vejen blev lagt forbi den fredelige man(d) i sidste uge, og køkkenet diskede op med et fint tilsmagt udvalg af primært lokale råvarer. Herunder et håndpluk af de smagsindtryk, der ramte vores tallerkner:

Græskar og syltede muslinger

Grillede porrer og parmesanost

En glad medspiser

Torsk, bolsjebeder og kørvelpesto

Selleri, porcheret æg og brødcroutoner

Byg, mandelmælk og røgede mandler

Lam, gule beder og sennep

Desuden disker Manfred op med et vinudvalg, der primært tager sit afsæt i ‘fri’ franske vine, dvs. små bønder, der fokuserer på biodynamik, særlig terroir og lavt udbytte, hvilket resulterer i ganske specielle vine, der adskiller sig markant fra Nettos finest. I finder Manfred her.

COPENHAGEN

marcuslantz — Wed, 14 Dec 2011 20:46:59 +0000

Det her er ganske enkelt så drønhamrende sprødt, at selv Kim må bøje sig i støvet:

Så virker det danske vintermørke pludselig ikke helt så gråt og trist længere J

JP Auclair Street Segment

marcuslantz — Tue, 13 Dec 2011 14:43:28 +0000

Euroman.dk’s læsere fik det serveret i sidste uge, men derfor skal bloggen naturligvis ikke snydes for dette lille kunststykke:

Han kom, han så, forsvandt for en stund, men er nu atter tilbage. JP Auclairs part fra den mest roste skifilm i årevis, Sherpa Cinemas All.I.Can, ligger atter frit til skue på nettet. De outdoor-entusiaster, der indløste billet til DAFF, Danish Adevnture Film Festival, i sidste weekend (red. 1.-4. dec.), vil behørigt nikke genkendende til Auclairs eminente miks af grus, asfalt, slud, gnister og barnlig leg uden lige; resten af os kan nøjes med at bukke os i støvet.

Besøg evt. den europæiske mand.

Paraplymanden

marcuslantz — Tue, 06 Dec 2011 10:26:41 +0000

Som Informations Christian Monggaard også indleder med at konstatere, vil konspirationsteorierne om de fatale skud d. 26. november 1963 i Dallas, Texas, formentlig aldrig holde op. I anledningen af 48-året for mordet har New York Times bedt instruktøren Errol Morris om at lave en lille film. Han har blikket rettet mod manden med den sorte paraply, der i årene efter har tiltrukket sig megen opmærksomhed. Spændende sager!

Screendump, nytimes.com

Se filmen på New York Times’ hjemmeside.

Via information.dk (læs endelig debatten – den er ikke mindre interessant end filmen)

Ny mand på Euroman.dk

marcuslantz — Tue, 29 Nov 2011 16:05:03 +0000

Der er delte meninger om bladet, læs blot læsernes kommentarer, og de er endda udplukket af redaktionen. Personligt synes jeg, at der fra tid til anden fyres gevaldigt op for moden, men jeg har heller ikke rigtig forstand på sæsonens tendenser og mangel på samme – til gengæld rammer de også ganske ofte plet på andre fronter. I det seneste nummer blandt andet med et levende portræt af håndboldspilleren Mikkel Hansen, tidligere TV2-chef og nuværende CEO for MetroXpress International Per Mikael Jensen samt en artikel om det engelske hooliganmiljø – alt sammen gode sager, hvor den gennemarbejdede journalistik er i højsædet.

Det er derfor med let skjult ære, at jeg i den kommende tid har fået æren af at vise euroman.dk’s læsere et udpluk af de videoer, jeg fra tid til anden finder i det store edderkoppespind ved navn internettet. Det bliver primært fra den (h)vide verden, hvor store bjerge og eventyrlystne udøvere møder hinanden.

Screendump fra euroman.dk

Følg selv med i nærmeste fremtid (:

1000 ord

marcuslantz — Thu, 24 Nov 2011 00:07:20 +0000

siger mere end et billede, påstod reklamekampagnen for Jyllands-postens tillæg, International, der blev lanceret tidligere i år. Jeg er stadig ikke overbevist. Herunder tre fotografer, hvis billeder for mig siger langt mere end det.

1. Canadiske Jordan Manley har leveret billeder til verdens største ski- og mountainbikeudgivelser, heriblandt Powder Magazine, Fri Flyt og Bike Magazine. Desuden er han ophavsmand til den ekstremt livsbekræftende videotrilogi A Skier’s Journey, som jeg tidligere har berettet om.

Ukendt mountainbikerytter. Fotograf: Jordan Manley

2. Danske Ricky John Molloy leverer billeder til nogle af landets store udgivelser, deriblandt Euroman og Ud&Se. Selv siger han, at det er de små ting, der gør hele forskellen. Måske har Frank det på samme måde herunder:

'Bonderøven' Frank Erichsen. Fotograf: Ricky John Molloy

3. Dansk vietnamesiske Kenneth Nguyen startede med at tage billeder, da rydningen af Ungdomshuset satte Københavns gader i brand, hvorefter han fik smag for sagerne og hurtigt rykkede videre frem i geledderne. Han har leveret billeder til både Politiken, Børsen og Hus Forbi såvel som en række virksomheder. I øjeblikket arbejder han desuden på en serie ‘mugshots’, hvor målet er 1.000 portrætter. Herunder et af dem:

Jacob Holdt. Fotograf: Kenneth Nguyen

Desuden er der sikkert 1.000 fotografer derude, som er mindst lige så dygtige, vinder langt flere priser, er medlemmer af Magnum etc., men vigtigst af alt giver mig lyst til at rejse ud i verden og møde mennesker i lige så høj grad, som de tre gør. Hvem giver jer lyst til at rejse ud?