Jeg har lige sendt dette læserbrev afsted til Euroman. Nu må vi se, om de gider svare, endvidere trykke det i bladet, eller de bare anser mig for en gammel, sur marxist og griner hele vejen ned til Bruuns Bazar. Billederne må du tænke dig til eller smugkigge i Euroman næste gang, du smugler smøger og smagfuldt smørrebrød med hjem til din ud(s)kårne (:

Euroman giver mig hver måned op til flere herligt upolitiske nyrestød. Hvorfor? I min optik, fordi I formår at forene og hylde åbenhed og fordomsfrihed, hvilket hr. Lange med stoisk ro også konstaterer på Egmonts hjemmeside. Det passer jo, og det skal I være stolte af!

I den 184. udgave bringer I en modeserie fra den indiske delstat Gujarat, hvor ‘almindelige’ indere agerer modeller. Stylisten fra Stylesnob forener de varme farver med modens luner anno 2009 og formår sammen med fotografen at indkapsle lidt af den hektiske stemning, det er muligt at opleve i indiske byer, der alle mere eller mindre udstiller København som et gabende tomt gadekær.
Det ser flot ud, men hvad laver en blazer fra Bruuns Bazar til vejl. Udsalgspris 1.999 kr. i gadebilledet? En indisk gennemsnitsløn ligger årligt på $977 (OECD/Wikipedia), og så behøver man ikke en matematisk studentereksamen for at regne ud, hvor langt det rækker.

Når Graham Addinall på sin Euroman-blog (d. 8. juni) tilmed poster et billede fra Delhi med en gadesælger og en plakat med sloganet ”Think Positive” og opfordrer læseren til et ‘reality check’, ja så begynder det sgu at sætte sagerne i perspektiv. Og jeg begynder at få en dårlig smag i munden!

Med Oscar-vinderen Slumdog Millonaire blev der endnu en gang skruet op for debatten om, hvad penge har af betydning for vores identitetsdannelse og muligheder (både i Vesten og den tredje verden), men lige meget, hvordan man vender og drejer det, eksisterer der en enorm økonomisk kløft mellem disse verdener; en kløft, der velsignet i den fri konkurrences hellige navn, for nogle stadig bliver større og større.

Nuvel, der er jo forskel på danske og indiske priser, og det nytter ikke at være en blødsøden pladderhumanist, og markedskræfterne regulerer på sigt forskellen, og Indiens BNP er hastigt voksende og så videre og så videre…

Jeg anser dog mig selv for mere end polemiker, og jeg vil derfor blot opfordre til at overveje, hvilke reaktioner jeres modeserier såvel som alle andre dele af bladet kan sætte i gang.
Med Mads Nørgaards ord, så er meningen med mode hverken at overdøve eller undertrykke. Mode er og bør mode være mere end blot ekvipering; det ville klæde et i øvrigt ansvarsbevidst magasin som Euroman.