...

… husker mange os sikkert stadig. Og ja, du ligger rent faktisk inde med samme bordeauxrøde pas som afsenderen.
Jeg fortsætter og nævner i flæng “Islam hører ikke til i Europa og vores første prioritet må være at repatriere muslimerne.”, “Islam kan ikke integreres. Islam vil dominiere Europa. Og islam er uforenelig med vores værdier. Derfor skal islam sendes ud af Europa.” og “Hvad er det for en styrke, muslimerne bidrager med? Lavere uddannelsesgrad, højere sygdomsfrekvens, lav deltagelse på arbejdsmarkedet, høj kriminalitet. (…) Vi er ikke interesserede i den mangfoldighed, som består i parallelsamfund af tabere.” etc. etc. etc (kilde www.humanisme.dk).
Listen over citater fra Folketingets frække dreng (som voksede sig ganske stor på bedste, populistiske vis) er lang, uendelig lang, og den siger i al sin kyniske enkelthed noget om den offentlige diskurs, der har udviklet sig og blevet accepteret gennem de sidste 10 år. Racismen er blevet ‘normaliseret’ for nu at bruge et af vores nuværende regerings mantraer.

Det man som absolut modstander af denne udvikling nogle gange savner er bare et hårdtslående belæg at bakke sin påstand op med. Og her tænker jeg ikke på hårdt mod hårdt; det ville gøre mig lige så kynisk og populistisk som de, hvis holdninger jeg absolut ikke sympatiserer med. Nej, jeg tænker på en videnskabelig udredning for udviklingen og de konnotationer, den bringer med sig, og det var netop, hvad jeg fandt, da jeg forleden bladrede igennem den seneste udgave af Universitetsavisen.
Hvis min noget polemiske indledning giver dig troen på, at du nu får serveret en fuldstændig nedsabling af samtlige af DF’s politiske træk siden 1995, tager du fejl. Til gengæld er det spændende læsning om den politiske diskurs, der anvendtes og anvendes om minoriteter i vores lille andedam:

Jøder og muslimer på den politiske dagsorden
“Der er store ligheder mellem hvordan danske politikere omtalte jøder før anden verdenskrig og hvordan de omtaler indvandrere i dag“,
indleder Ph.d.-studerende Brian Arly Jacobsen sin artikel, og hvis det ikke giver dig lyst til at læse videre, er vi to nok ikke gjort af det samme stof. Nuvel, hvorom alting er vil jeg lade min anbefaling gå videre:

Læs artiklen, p. 18-19 i Universitetsavisen nr. 4 2009