De gæve skiinstruktører formåede at komme levende igennem den djævelske nat, og selv Eros Ramazottis onde tvillingebror fra støvlelandet kom ud på den anden side af tunnellen. Kun lidt omtumlet, mens han mumlede noget om en ildring.
Tunge i hovedet men lette på livet kravlede vi mod weekendens lovende strabadser, der ventede forude som en lysning for enden af endnu en tunnel – denne gang befolket af krævende skiturister i plovhøjde og parallelpædagogik.

Weekenden oprandt dog, og sammen med to andre barnlige størrelser, Sander og Travis begav jeg mig ud i ødemarken. For selvom det er mere end en uge, siden Kong Vinter sendte sine spytklatter ud over områdets takkede bjergekamme og dybe kløfter, er det skam muligt at finde ganske urørte bjergsider – man skal bare vide, hvor man skal lede.

Sander Kan, hollænderen med det skønneste legebarn gemt bag sit 42-årige ydre, arbejder i år ikke længere for Neige Aventure men i stedet for henholdsvis Powder Extreme og Montaigne Magique. Ja, alene navnene afslører vist, at der er tale om et kontor med noget vildere afstikkere til kopimaskinen, end tilfældet er for mig. Han agerede guide for dagens strabadser, og selvom jeg forsøgte det bedste, jeg havde lært, skylder jeg ham stadig en stor tak!
Travis er australier med fuckin’ stort A og samtidig manden, der gør, at man tror på flere skytsengle til ét menneske – manden har en sær dødsforagt og samtidig en stor kærlighed til humlens glæder (og sorger) men samtidig en allerhelvedes god skiløber. Altid en fornøjelse at være i bjergene med ham!

Mens hvid stues pædagoger denne dag var helt uden overenskomstskvaler eller bekymringer over indeklimaet, boltrede vi os i alle afkroge af verdens bedste, endeløse daginstitustion. Med Europas største dæmning i baggrunden og den hvidskæggede konges velsignelse i baghovedet susede vi ned over gennem den ene pudderfyldte couloir efter den anden.

I lørdags kom min kære moder og moster Irene samtidig, så vi hygger, spiser lækker mad og forsøger at blive gode venner med Kong Vinters kuperede terræn.
Både de og jeg kan dog med sikkerhed skrive under på følgende erklæring:

Kong Vinter, jeg elsker dig!