Morten Sabroe beskriver i sin nyeste bog Du som er i himlen det at vandre gennem New Yorks gader.

“Jeg havde ikke gået langt, før byen var i mig. New York er en tilstand. Den rammer de mest elektriske nervebaner i kroppen. Man bevæger sig anderledes, tænker anderledes, trækker vejret anderledes. Man får nye drømme, skyskraberhøje i forhold til dem man har derhjemme.”

Jeg behøvede ikke at læse perioderne igen for at kunne genkende den gode Sabroes oplevelse – men fascinationen ved denne metropolernes metropol projiceredes i mine øjne over på Alpernes knoklede skuldre, de kalkfarvede rygge og afgrundsdybe slugter. For mig er bjerget en tilstand og sikke en tilstand at befinde sig i.

Det medbragte kamera spillede strategisk for at fange det foregående døgns hændelser.

Bjerge der tager bad i solnedgangen, synsforstyrrende humle og friskkværnet pudder – ikke noget dårligt døgn (: