Det var gråt, tåget og trist – men ok, hele den forløbne uge havde den gode Kong Vinter velsignet os med ganske uimodståelige forhold, så vi kunne ikke rigtig klage, da den grå himmel var det eneste, vores morgentrætte øjne kunne få øje på kl. 8.30 ved liften. Stemningen var lidt som skyerne – well, the show must go on – tænkte jeg og gik med et genkendeligt bip igennem liftbommen.

Liften var præget af den triste stemning; ok så var det vel en dag med skogsåkning, som de siger i min faders land. Lige indtil tågen blev tyndere, taget lettede og en mælkehvid sky åbenbarede sig under os. Endnu en gang måtte jeg knibe en tåre – dette var for smukt!
En stor tak for skønne, aggressive linjer og fræk klippekærlighed til Eric og Thijs. Billederne herunder taler vist for sig selv.

Det er altså svært ikke at smile, når le marafreedou smager så godt, som tilfældet var i dag.
“Kom nu Eric, smil til fotografen” (:
Love and bless!