Den gode konge med det hvide skæg hørte endnu en gang mine indtrængende bønner og åbnede himlen for de solkinshungrende pudderjunkier. Jeg skulle egentlig have undervist, men de to engelske børn, som det gjaldt, kom jeg vist til at skræmme væk i går – da det gik op for dem, at de skulle bære deres egne ski og stave, kom deres mundvige aldrig rigtig opad igen.  Deres forældres mangel på opdragelse kunne jeg ikke rigtig tage mig af.
I stedet betød det endnu en fantastisk dag blandt pudderfyldte sprækker og hvide vidder. Francois, en lokal fotograf fra Nendaz, gjorde mig følgeskab, og holder han sin vante stil, er der gode shots i vente. Det plejer dog at tage noget tid, så jeg må bevæbne mig med tålmodighed. Dagen bød på spektakulære linjer og lige så spektakulære styrt – billederne taler vist for sig selv.

Francois, ze photograffffar

I morgen er der en voldsom storm og store mængder ny sne i vente. Så kom ikke og sig, at snedans og kostbare ofringer ikke betaler sig. Stemningen i byen er magisk, og det er kun de dumme turister og naturligvis englænderne (somethings never change), hvis humlehærgede røster høres i barerne efter midnat.
Jo jo, der er bestemt noget i vente.