It’s Verbier, stupid.
“Oh yeah, it was like so massive, just riding on these fatboys all the way over here from Varbayer…”
Hvad er det med forkert udtale, eller lad os sige anderledes udtale, der kan få én til at spidse ører og undre sig? Hvis situationen tillader det også gerne græde af grin, men det gør situationen jo ikke altid. Hvad er det med folk uden den ringeste sproglige forstand, der kan få den værste slags, indre sprogfascist op i én? Ja, ikke overraskende besidder jeg også sådan – tak Fru Lantz (:
Min reaktion var nogenlunde sådan – kønt, nej vist ikke men hvad kan man gøre, når Mr Deer Valley og Mr Aspen himself sidder lige blot 30 cm fra én og fordrer al ens selv selvbeherskelse for ikke at brække sammen af grin.
Ovenstående kommentar stammer fra en en ellers ganske fantastisk skidag igår – intet mindre end en dimanche diabolique, eller djævelsk søndag, i den gode forstand altså. Mellem 30 og 40 cm frisk pudder fordelt på Les 4 Vallées takkede skuldre og bløde, vuggende hofter – blot klar til at blive ædt med den største appetit. Og god appetit det havde vi; det smagte himmelsk. Fra himmel til helvede på en og samme dag!
Nendaz tager sig ud fra sin gode, gamle side. Det er en lille landsby, rygterne går som sædvanligt og efter mindre end et døgn i Alpernes svar på Herluflille var jeg opdateret med den seneste sladder – så er alt ved det gamle. Men i netop dette tilfælde, så er det gamle slet ikke så tosset, og det er dejligt at være tilbage.
Udenfor bliver aftenhimlem plettet af store, skønne fnug og varsler endnu en himmelsk dag med Kong Vinters yndlingsmelodi i ørerne, når kalenderen viser tirsdag 15.01.
Love and bless,
Marcus
Arkiveret under:Nendaz 2008 | 1 Comment

Som altid er det en fornøjelse at læse om dine bedrifter – hvis Don Domenico er in da hood, håber jeg du vil hilse ham fra mig!
For øvrigt ringede Danielle Steele, hun beder om at få sine tillægsord tilbage:D Ha ha ha ha ha;)